Spring til indhold
Hjem » Badminton artikler » Ved AI mere om badminton end du gør?

Ved AI mere om badminton end du gør?

    fremtidens nummer 1 i badminton

    Scroll ned for at se 4 AI modellers forudsigelser om hvem, der er nummer 1 i herresingle i juli 2028.

    AI modeller stormer frem på stort set alle områder, og sportsverdenen er ingen undtagelse. Kunstig intelligens kan analysere bevægelsesmønstre, forudsige skader og bearbejde gigantiske mængder historiske data på et splitsekund.

    Men kan en algoritme reelt forudse, hvem der sidder på badmintontronen om et par år? Eller rettere kan en AI model bedre forudse et fremtidigt resultat end mennesker?

    Det synes vi skal afprøves. Derfor stillede vi 4 populære AI modeller spørgsmålet: “Hvilken badmintonspiller er den mest sandsynlige nummer 1 i herresingle om 2 år?”

    Hvem kandiderer til at blive nummer 1 i 2028?

    Sådan forstår du tabellen: tallene indikerer sandsynligheden for at være nummer 1 på BWF herresingleranglisten i juli 2028. Høje tal er lig med høj sandsynlighed. Summen i den orange bjælke i bunden er udtryk for AI modellens prognose forsigtighed. Grok er mest forsigtig, ChatGPT mindst forsigtig.

    Skal man tro på den AI-genererede liste, er der størst sandsynlighed for, at Alex Lanier er nummer 1 i herresingle i juli 2028. Det er jeg personligt uenig i. AI-modellerne regner det for mindst sandsynligt, at Loh Ken Yew kan indtage pladsen. Og der er jeg 100% enig.

    Hvad mener du (brug gerne kommentarfeltet nedenfor).

    Som dansk badmintonfan er det slående, at der ingen danske herresingle er repræsenteret i listen. Heller ikke i den udvidede liste med ca. 25 spillere. Som du kan se, er der 7 spillere fra Asien, 1 fra Nordamerika og 2 fra Frankrig.

    Danmark har været privilegeret i Axelsen- og Antonsen-æraen, men vi må nok indstille os på, at der går endnu nogle år, før dansk badminton igen har en herresinglespiller på toppen af verdensranglisten.

    Guldmedaljens glemte fundament: overser vi trænerne i baggrunden?

    AI modellernes personligheder: to forsigtige gravere og to selvsikre spåkoner

    Svarene fra de fire AI-modeller viste hurtigt, at kunstig intelligens angriber fremtiden på vidt forskellige måder:

    • De to forsigtige: To af AI-modellerne var overordentlig forbeholdne. Claude og Crok remsede op, hvor mange tilfældigheder der spiller ind – lige fra skadesrisici og formdyk til unge talenter, der pludselig bryder igennem. I teksten skrev disse to en mængde forbehold.
    • De to selvsikre: De to andre AI’er virkede derimod utroligt sikre i deres sag. Ser man på sandsynligheder angivet af Gemini og ChatGPT er de langt højere end de to AI-konkurrenter.

    Den store kontrast i svarene understreger pointen: AI kan foretage en masse avancerede beregninger og på den baggrund forsøge at determinere, hvad der sker i fremtiden. Men der er ét afgørende element, algoritmerne mangler: den menneskelige intuition.

    AI kan tælle vundne point, kigge på alderskurver, formkurver, h2h og udregne sandsynligheder – men den kan ikke mærke den glød, en spiller får i øjnene under en tæt duel, eller føle momentum skifte i en fyldt hal.

    Hvad er din mening?

    Selvom datamodellerne kan regne sig frem til meget, kræver det ofte en god portion mavefornemmelse og badmintonkendskab at gætte en fremtidig verdensetter.

    Hvem har mentalt overskud, når det spidser til? Hvem holder sig skadesfri? Hvem kan håndtere spil i haller med uforudsigelig vind? Og hvem formår at tilpasse sit spil, når modstanderne lærer deres mønstre at kende?

    Hvem tror du er den mest sandsynlige nummer 1 i herresingle i juli 2028?

    Er det en af de nuværende etablerede stjerner, et ungt talent – eller har du en helt anden insider-favorit, som ingen algoritme har opdaget endnu?

    Heldigvis er badminton for alle! Nu kan begyndere og motionister også deltage i underholdende dyster.

    Michael Leander
    Latest posts by Michael Leander (see all)

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *