Der er skrevet et nyt kapitel i dansk badmintonhistorie. Racketour U23 Invitational er netop afsluttet.
8 af de dygtigste U23 herresinglespillere testede hinanden og det nye spillesystem til 15 point.
Det, der gjorde denne turnering til noget særligt, var ikke kun de spektakulære dueller på banen, men især den kammeratlige energi mellem kampene.
Stævnet blev afholdt i Gentofte Badminton Klub og der blev spillet med Aerosensa 40 fra Yonex.
Første privatarrangerede badmintonturnering
Racketours stævne, markerede samtidig den første privatarrangerede badmintonturnering i Danmark i mange år.
Badminton har længe været skarpt opdelt af de traditionelle forbundsstrukturer. Racketour turneringen indikerer, at der er opbakning til nye formater og nytænkning inden for sporten. Og måske er det netop de private initiativer, der skal til for at sikre fastholdelse og udvikling af sporten.
Udover det høje sportslige niveau bød dagen på en fantastisk stemning blandt spillerne. Fællesskabet, energien og glæden ved spillet var i højsædet.
Arrangørerne garanterede 3 kampe til alle spillere. Så da der kom et afbud dagen før, gik de straks i gang med at kontakte substitutter. Missionen lykkedes og alle spillere fik det, de blev lovet.
Det er bl.a. i sådanne situationer at det eksisterende forbundssystem er begrænset. For det sker tit, at spillere må nøjes med en enkelt puljekamp, når der er afbud fra den tredje spiller i en pulje. Og det er ikke de frivillige arrangørers skyld. Begrænsningen ligger i BDs manglende forståelse for vigtigheden af at levere gode oplevelser til alle.
Alle vandt – men to fik pokaler med hjem
Fordi alle spillere var dygtige til at bruge kampene til at eksperimentere, var der ingen tabere.
Der var heller ikke officielle ranglistepoint på spil. Det har måske medvirket til, at spillerne spillede mere frit og var parat til at teste trickshots, deceptions og andre finurligheder.
Vinderne af de to grupper blev hhv. Kasper Falkenby fra OBK og Sebastian Geisshirt fra Lillerød. Begge vandt 3 kampe i deres respektive puljer.
Savner du en udviklingsturnering for dig og/eller dit barn, så se her
Se kampe fra U23 Invitational
Du kan se video fra U23 Invitational på denne YouTube playlist
- Fjerbolde bliver dyrere og nærmer sig en luksusvare - august 31, 2026
- Hvad er badmintonmærket Flypower? - august 30, 2026
- Guld til de frivillige – de skabte en badmintonfest - august 29, 2026