Spring til indhold
Hjem » Badminton artikler » Plastik eller bambus? Sådan vælger du den rigtige foam roller til din restitution

Plastik eller bambus? Sådan vælger du den rigtige foam roller til din restitution

    bambus roller eller foam roller

    Foam roller eller skum ruller anvendes af mange badmintonspillere. De fleste anvender en skum ruller. Men en ny roller lavet af bambus er ny på markedet. Så hvad skal man vælge og hvorfor. Det ser vi nærmere på i denne artikel.

    Hvad skal en foam ruller gøre godt for?


    Hurtige retningsskift, dybe udfaldsskridt og eksplosive spring sætter muskulaturen og bindevævet (fascien) på hård prøve i badminton.

    Foam rolling – eller self-myofascial release – er et af de mest effektive massage redskaber til at reducere ømhed, bevare bevægeligheden og forebygge skader i ben, baller og skuldre. Anvendes rolleren korrekt, kan det bidrage til en forbedret restitution

    Derfor er “rolleren”et godt redskab til restitution for badmintonspillere

    • Øget blodgennemstrømning: Rulning stimulerer blodcirkulationen og transporterer ilt samt næringsstoffer til de belastede muskelfibre efter kamp eller træning.
    • Løsner spændinger i fascia: Intensivt arbejde på banen skaber mikrotraumer og spændinger i bindevævet. Rolleren hjælper med at genoprette vævets elasticitet.
    • Bedre bevægelighed (ROM): Især lægge, baglår og hoftebøjere bliver stive efter mange udpadlinger. Målrettet arbejde med rolleren bevarer leddenes smidighed.

    Vil du opdateres med tips om badminton og træning?

    Er en bambus roller bedre end en traditionel foam roller?

    bambus roller til restitution for badminton
    Foto af bambus roller fra websitet Bambooroll

    Materialevalget påvirker både massagetryk, holdbarhed og miljøaftryk.

    Og så er der det med prisen. For rullere lavet af plastik eller skum er billigere end det naturlige alternativ produceret i organisk bambus.

    EgenskabPlastik / EVA-Skum RollerBambus Roller
    KompressionBlød til medium hårdhed. Giver sig en smule under kropsvægt.Fast og uforgiving. Minimal flex under belastning.
    TrykdybdeGod til generel opvarmning og ømme muskler.Målrettet dybdevævsmassage (deep tissue).
    BæredygtighedFremstillet af syntetiske polymerskumsyrematerialer.Naturligt, biologisk nedbrydeligt og bæredygtigt materiale.
    HoldbarhedKan miste formen eller bløde op over lang tids brug.Ekstremt robust; deformeres praktisk talt ikke.
    Taktil fornemmelseSyntetisk overflade; kan føles varm/svedig mod huden.Naturlig, fast træstruktur med organisk æstetik.

    Vidste du det om bambus?

    Indrømmet, vi er ret begejstret for bambus. Mest af alt fordi det er et naturligt materiale. Og nok også lidt fordi pandaer spiser bambus

    Fun facts om bambus:
    – bambus er en plante, der tilhører græs familien
    – de største bambus kan blive 40 meter høje og 30 cm tykke
    – bambus blomstrer først når de bliver 60 år og derefter hver 60. år
    – bambus vokser hurtigt. Man har observeret en bambus, der voksede 121 cm på 24 timer.

    Sådan vælger du den bedste roller for dig

    • Vælg plast/skum, hvis du er ny til massage-rollere, ønsker en blidere tilgang efter hårde træningspas, eller primært vil bruge den som del af din opvarmningsrutine.
    • Vælg bambus, hvis du ønsker et fast tryk til stramt dybdevævsmassage, prioriterer et plastfrit og naturligt valg i sportsudstyr, og vil have et redskab, der holder formen ubegrænset.
    Badminton Talk

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *