Danish Junior Cup 2026 blev en medaljefest for de dygtige U19 spillere fra Danmark. Det skal dog ses i lyset af at turneringsdeltagelsen var næsten halveret i forhold til 2025. Kun ganske få udenlandske spillere deltog i år.
Hvad er Danish Junior Cup?
Danish Junior Cup er en ungdomsturnering, der hovedsageligt har deltagelse af U19 spillere.
Turneringens præmiere skete i 1985 under navnet Gentofte Badminton Klub International Junior Tournament. I 2011 skiftede turneringen navn til Danish Junior Cup. Samtidig kom turneringen under Badminton Europe og blev dermed en ungdomsturnering, der tildeler BWF ranglistepoint til deltagerne.
Gentofte Badminton Klub har været vært for turneringen i 41 år. Det er en imponerende bedrift.
Udlændingene der blev væk
2026 turneringen står i skarp kontrast til Danish Junior Cup i 2025. Deltagelsen i eksempelvis herresingle var i år halveret i forhold til turneringen i 2025. Årsagen er at kun ganske få spillere fra udlandet deltog i år.
I tidligere år har turneringen haft mange deltagere fra Frankrig, England og Tyskland. Deltagelse fra udlandet er vigtigt. Fordi det giver en ekstra dimension. At danske spillere kan få lov at prøve kræfter med spillere fra andre lande er vigtigt.
Her kan du se en sammenligning af turneringsdeltagelse i 2024, 2025 og 2026. Den negative vækst i deltagelse fra udlandet skriger til himlen.
Vinderne af Danish Junior Cup – Danmark, Danmark, Danmark, Danmark, Danmark
Overskriften siger vist det hele. Danske spillere tog sig af guld og sølv i alle kategorier. Det var kun i herresingle at en spiller fra Indien nappede en bronzemedalje.
Værten – Gentofte Badminton Klub – var en af de store medaljeslugere.
De nappede guld i damedouble, mixeddouble og herredouble samt sølv i herresingle og bronze i damesingle. Alle medaljetagende GBK spillere er optaget i bruttotruppen på Danmarks Juniorlandshold.
Vinderne fra Danmark føjes til den imponerende liste af tidligere vindere. Blandt dem finder man Yuta Watanabe, Christo Popov, Anders Antonsen, Alexandra Bøje, Toma Junior Popov, Line Kjærsfeldt, Kim Astrup og mange flere.
Det kan nævnes at stortalentet Marvin Mogensen vandt herresingle. Og det på trods af at han kun er 1. års U17 spiller. Han dystede i finalen mod et andet stortalent, nemlig den 2 år ældre landsholdsspillre Maximilian Kauffmann fra Gentofte Badminton Klub.
Se hvordan Racketour gør badminton sjovere – tilmeld gratis nu
Hvad skal der ske nu?
En ting er helt sikkert. Der er en grund til at de udenlandske spillere har fravalgt DJC i 2026. Og der er også en grund til Dutch Junior Open i Holland igen og igen er et stort tilløbsstykke.
I modsætning til U19 turneringen i Danmark, tiltrækker turneringen i Holland et stort antal spillere fra Asien. Eksempelvis er Lin Dan, Vitidsarn og Lia Zia Jia blandt de tidligere vindere af Dutch Junior Open.
Forskellen er perspektiv og markedsføringen af disse turneringer. Og ikke mindst turneringsafviklingen. Det kan de finde ud af i Haarlem, hvor Dutch Junior Open finder sted.
Uden at kende alle detaljer, tør vi godt påstå at den internationale markedsføring af turneringen i Gentofte har været limiteret til inkluderingen på BWF turneringsoversigten.
Det er ikke længere nok. Så det, der skal ske, er såre simpelt. Arrangørerne skal allerede nu igang med at markedsføre næste års turnering. Og så skal man se på, hvordan man skaber værdi udover konkurrencen. Det er meget muligt at et udvidet oplevelsesprogram kan tiltrække flere udlændinge til Gentofte i 2027.
Få flere badmintonnyheder i indboksen
- Dansk medaljefest, men udlændinge udeblev - september 15, 2026
- Fjerbolde bliver dyrere og nærmer sig en luksusvare - august 31, 2026
- Hvad er badmintonmærket Flypower? - august 30, 2026