8 doubler blev afviklet på under 45 minutter i en 50+ holdkamp i weekenden. Det nye 15 point system kan være dræbende for lysten til at spille holdkampe på motionistniveau. .
Scenen var Mariendalshallen på Frederiksberg. Modstanderen var Drive og mine holdkammerater var garvede badmintonspillere fra Gentofte Badminton Klub.
Indholdet var afviklingen af en holdkamp i 50+ 2. serien i Københavnskredsen. En sådan kamp består af 8 double- og mixdouble kampe. Og de blev afviklet på 4 baner.
Det var min konkurrencedebut i badminton. Jeg var med på et afbud, som man siger. Derfor var jeg spændt på hvordan det hele ville foregå.
Overall var oplevelsen god. Drive Badmintonklub var en god vært, mine 2 makkere støttede mig godt og ingen var sure over resultatet.
MEN: da vi spillede til 15 og de fleste kampe blev afgjort i 2 sæt, tog de 8 kampe i holdkampen mindre end 45 minutter.
Da kampene var overstået, stod jeg tilbage med en følelse af uforløsthed. Altså den der tanke “var det alt, er der ikke mere!?”.
Motionister får gode oplevelser med Racketour League – se hvad det handler om
Motionister skal have mere tid på banen
Efter kampen gav flere udtryk for at 15-point systemet ikke duer til motionister. Os motionister skal have mere tid til at komme ind i kampen, finde banen, finde makkeren og få følelsen.
Pointene afgøres hurtigt og derfor går det stærkt med at nå til en afgørelse. En væsentlig årsag til at 15-point systemet er uhensigtsmæssigt. Altså, hvis vi forudsætter at motionister gerne vil have mere tid på banen.
Oplevelsen for motionister og årsagen til at voksne mennesker vil bruge tid på holdkampe, centrerer omkring 2 vigtige parametre. Et af disse er måske den væsentligste, nemlig udfordringen og spændingen ved at udfolde sig på banen.
For det er aktionerne og følelserne på banen, der kan blive et samtaleemne efter kampene. Det er dét som forlænger oplevelsen og skærper interessen for at deltage i den næste holdkamp.
Det andet parameter handler om fællesskabet, samværet og samtalerne før, under og efter kampene.
Er løsningen bedst af 4 sæt til 15 med mulighed for uafgjort?
Efter kampen blev mulige løsninger drøftet.
Bedst af 5 sæt og tilbage til 21-point systemet blev nævnt. Og der er fordele ved begge løsninger.
På turen hjem funderede jeg over om bedst af 4 sæt til 15 kan være en løsning. Det vil forlænge tiden på banen og samtidig give mulighed for uafgjorte resultater.
Systemmæssigt kan det – med lidt god vilje – snildt løses således at et uafgjort resultat bidrager med 1 point til hvert hold.
Hvis du nu tænker “man skal følge de internationale regler”, så spørger jeg hvorfor?
- Hvorfor skal motionister spille efter samme pointsystem som elitespillere og andet godtfolk?
- Hvorfor skal senior+ følge de samme regler som ungdoms- og seniorspillere?
- Hvorfor skal man tilpasse sig til et system, der ikke er forankret i de behov og ønsker som motionister har?
Enhver person, der udtænker løsninger med afsæt i validerede målgruppe behov, vil vide, at det er galamatias at behandle alle efter samme læst.
Det gælder også i badminton, hvor der findes mange spillemæssige niveauer.
Hvad mener du om 15-point systemet for motionister?
- 45 minutter og så var det slut - september 28, 2026
- Svært at tage Badmintonligaen alvorligt - september 16, 2026
- Der er en ny Victor i byen - august 12, 2026
15-pointreglen er udelukkende kommet grundet kommercielle interesser, dvs tv-tid og længden af afviklingsdagen, herunder restitutionstid for spillerne.
Årsagen er mange tre-sæts kampe, hvilket skyldes favoriserende vind i de store afviklingshaller.
Hvis den kraftige vind fjernes teoretisk, ville eliten spille langt færre tre-sæts kampe, men kan ikke realiseres i praksis, så der der kun en mulighed for at udligne en stor fordel i et hel sæt, nemlig nyt side ved ophold.
Version 1: 1. Sæt A-B, ophold, B-A osv.
Denne model udligner hovedparten, men vil favorisere den ene part, som slutter sættene med den bedste side.
Ergo er der version 2:
1. Sæt: A/B, ophold, B/A
2. Sæt omvendt: B/A, ophold, A/B
3. Sæt: Utraditionelt forslag – den med flest point i både 1.+2. sæt sammenlagt vælger startside i 3. sæt og byt igen ved ophold.
Løsningen i 3. sæt betyder at der vil blive kæmpet mere om alle point = mere intensitet.
Godt tænkt, Johnny! Ærgerligt at du ikke har deltaget i de mange BWF møder, der omhandler pointsystemet 🙂
Det er total ødelæggende for turnerings og motionsplan – hvis der skal spilles til 15 så lad dog liga og 1 div om det – mister spillere som ikke har løst til 15 – husk at spillerne kommer for at få en god oplevelse og ikke bare nogle slag og så hjem – HVORDAN kan DGI og Sjællandsbadminton ryge på den er er det for at tække Dansk badminton forbund – som har ødelagt en masse motions spil og ungdom
Er der en risiko for at +40 og ældre dropper holdkampene?
Min personlige vurdering er, at det kan blive et stort problem, hvis transporttiden bliver meget længere end den aktive tid på banen. Sammenligner jeg transporten for hold på Sjælland med hold i København, tror jeg der er en betydelig risiko for, at mange fravælger holdkampe som varer ½ time. Var i GSB for nyligt og de +60 hold som spillede samtidig var mildt sagt frustrerede over at deres holdkamp var slut efter 35 min. Med til den historie hører, at der for de fleste deltagere var tale om en relativt kort transport – sammenlignet med hold udenfor København.
Så for os aldrende, hvor duellerne ikke er på hverken 20 eller 120 slag, vil en tilbagevenden til 21 point klart være at foretrække og derfor min beskedne anbefaling.
helt enig! Samme problematik gælder i provinsen, hvor der snildt kan være både 50 og 100 kilometers kørsel til en holdkamp.
Som senior spiller i Sjællands serien og har været med til 2 holdkampe sidder jeg tilbage med en følelse af at man kun spiller en halv holdkamp.. Det er simpelthen for lidt tid på banen selvom det er en jævnbyrdig kamp.. Det tager glæden ud af spillet og særligt vis man skal bruge en halv dag på at spille 2x 15-20 min