Har du en god badminton historie eller et debatindlæg som du gerne vil dele? Eller ønsker du at formidle dine synspunkter, ideer, kritik eller noget helt fjerde, så skriv til Badmintontalk.dk
Hos Badmintontalk.dk vil vi mægtig gerne give plads til dine ideer, meninger, konstruktiv kritik og de gode badminton historier. Vi modtager meget gerne debatindlæg fra dig.
Alle emner relateret til badminton er relevante. Det kan f.eks. være historier fra eller om din badmintonklub. Eller indhold relateret til dine oplevelser som frivillig, spiller, træner, forældre, leder eller tilskuer. Men det kan også være kritiske indlæg der debatterer relevante aspekter af badminton sporten i Danmark.
Formen, længden og mediet på dit indlæg eller læserbrev er ikke afgørende. Har du mest lyst til at levere dit budskab i tekst form, så gør det. Vil du hellere lave en video der formidler dit budskab, så gør det. Vi og læserne bliver helt sikkert glade for at høre dine ord uanset mediet.
Har du spørgsmål, så kontakt os på hej@badmintontalk.dk. Du kan sende dit indlæg til email adressen hej@badmintontalk.dk når du har det klart.
Hvordan formidles dit budskab?
Dit budskab udgives på badmintontalk.dk som et blog indlæg og distribueres eventuelt også via sociale medier og email nyhedsbreve.
I udgangspunktet krediteres du for indholdet. Ønsker du anonymitet kan det også lade sig gøre. Vi skal bare vide det på forhånd.
Dette udgiver vi ikke
Vi udgiver gerne indhold, hvor stærke meninger kommer til udtryk. Men vi udgiver ikke indhold der direkte og uden omsvøb angriber enkelt personer.