Denne artikel om Erland Kops er en del af serien om Danmarks badmintonlegender. Se de andre her
Erland Kops (1937-2017) er en af de mest ikoniske skikkelser i badmintonhistorien, ikke kun i Danmark, men på verdensplan. Hans karriere strakte sig over to årtier. Den markerede begyndelsen på en æra, hvor dansk badminton blev anerkendt som en global magtfaktor.
Blandt mange hædersbeviser, blev Erland Kops udnævnt som Ridder af Dannebrog og blev optaget i badmintonsportens Hall of Fame i Danmark og internationalt.
En sen begyndelse for Erland Kops
Erland Kops blev født den 14. januar 1937 i København. Han voksede op i en tid, hvor badminton stadig var en relativt ung sport i Danmark.
Erland begyndte at spille badminton som 12-årig i den lokale klub KB (Kjøbenhavns Badmintonklub), hvor hans talent hurtigt blev bemærket. I 1940’erne og 1950’erne var badminton primært en fritidssport, men Kops’ dedikation og naturlige evner skilte ham ud. Han havde en bemærkelsesværdig evne til at læse spillet og en fysik. Det gjorde ham til en formidabel modstander, selv som teenager.
I 1954, som 17-årig, vandt han sin første store titel, da han sikrede sig det danske juniormesterskab. Dette var begyndelsen på en karriere, der skulle tage ham til tops i international badminton. Året efter, i 1955, debuterede han på seniorlandsholdet, og hans internationale gennembrud kom kort efter.
>>> Styrk din badminton IQ – tilmeld dig Badmintontalk nyhedsbrevet nu <<<
Dominans i en ny æra for badminton
Kops’ karriere toppede i 1950’erne og 1960’erne, en periode hvor han næsten var uovervindelig.
Hans mest bemærkelsesværdige bedrift var at vinde All England-mesterskabet i single hele syv gange mellem 1958 og 1965. Den rekord stod i mange år. All England blev dengang betragtet som det uofficielle verdensmesterskab, og Kops’ dominans her cementerede hans status som en af sportens største.
Han vandt også fire All England-titler i herredouble sammen med forskellige partnere, hvilket viste hans alsidighed. Erland vandt hele 11 danske mesterskaber i single mellem 1957 og 196. Han var en nøglespiller på det danske Thomas Cup-hold, der nåede finalen i 1955 og 1964.
En af hans mest mindeværdige kampe var finalen i All England 1961 mod Finn Kobberø, en anden dansk badmintonlegende. Kampen var en tæt affære, men Kops’ evne til at holde hovedet koldt og udnytte sin modstanders svagheder sikrede ham sejren. Dette var symptomatisk for hans spillestil: teknisk raffineret, taktisk intelligent og fysisk stærk.
En gentleman på og uden for banen
Erland Kops var ikke kun kendt for sine præstationer, men også for sin personlighed. Han blev ofte beskrevet som en gentleman i sporten – høflig, ydmyg og respekteret af både modstandere og holdkammerater.
Selvom han var en hård konkurrent på banen, var han altid fair og viste stor sportsånd. Efter sejre gav han altid æren til sine modstandere og trænere. Og han var kendt for at tage sig tid til at tale med unge spillere og dele sin viden.
Kops havde en brændende passion for badminton, men han var også pragmatisk. Han forstod, at sporten i hans tid ikke kunne forsørge ham økonomisk. Derfor arbejdede som bankmand ved siden af sin badmintonkarriere. Denne jordnære tilgang gjorde ham til en rollemodel for mange. Og hans evne til at balancere arbejdsliv og elitesport inspirerede generationer af danske spillere.
Han var også en pioner i at professionalisere sporten. I en tid, hvor træning ofte var uformel, indførte Erland Kops mere strukturerede metoder, herunder styrketræning og taktisk analyse. Det var med til at løfte niveauet for dansk badminton.
Under forberedelserne til All England i 1960 blev Erland Kops kendt for sin utraditionelle tilgang til træning.
For at forbedre sin udholdenhed og smidighed begyndte han at løbe op og ned ad trapperne i sin lejlighedsbygning i København – med vægte bundet til anklerne. Hans naboer klagede over støjen.
En dag bankede en ældre dame på hans dør for at bede ham stoppe. Kops inviterede hende ind, forklarede sin træning og endte med at få hendes støtte.
Samme år vandt han All England. Kops takkede senere sin “trappetræning” for at have givet ham det ekstra”pift”, der sikrede sejren.
En støjsvag afslutning på en fantastisk badmintonkarriere
Kops’ karriere begyndte at nærme sig sin afslutning i slutningen af 1960’erne.
Hans sidste store titel kom i 1969, hvor han vandt All England i herredouble. På dette tidspunkt var han i 30’erne, og en ny generation af spillere, som Rudy Hartono fra Indonesien, begyndte at tage over. Hartono besejrede Kops i flere afgørende kampe. Det stod klart at Kops ikke længere kunne matche de yngre spilleres tempo og udholdenhed.
Erland Kops trak sig officielt tilbage fra international badminton i 1970, efter næsten 20 år på topniveau. Hans afslutning var stille og uden stor ståhej, hvilket passede til hans ydmyge natur.
Efter sin karriere forblev han involveret i sporten som træner og mentor, hvor han fortsatte med at dele sin erfaring med unge spillere. Han arbejdede med at fremme badminton og var med til at lægge grunden for den succes, dansk badminton har haft siden.
Erland Kops – en ægte badmintonlegende
Erland Kops’ karriere er et vidnesbyrd om, hvad talent, hårdt arbejde og en stærk personlighed kan opnå.
Fra sin beskedne begyndelse i København blev han en global stjerne, der satte Danmark på verdenskortet i badminton. Hans syv All England-titler i single og hans taktiske genialitet på banen gjorde ham til en badmintonlegende. Hans gentlemanagtige opførsel og dedikation til sporten sikrede ham respekt ud over resultaterne.
Selvom hans karriere sluttede uden fanfare, lever hans arv videre i dansk badminton, hvor han forbliver et symbol på pionerånd og excellence.
Effektiv træning med Erland Kops
Erland Kops var kendt for sin innovative og disciplinerede tilgang til træning. Det var usædvanligt i 1950’erne og 1960’erne, hvor badminton ofte blev spillet mere uformelt, selv på eliteniveau.
Han kombinerede fysisk træning, teknisk finesse og taktisk analyse for at opnå sin dominans. Her er en detaljeret gennemgang af hans træningsmetoder med konkrete eksempler.
Fysisk Træning: Udholdenhed og Smidighed
Kops forstod tidligt vigtigheden af at være i topform fysisk, selv i en tid, hvor mange spillere primært fokuserede på teknik. Han indførte metoder, der var forud for sin tid, og tilpassede sin træning til at forbedre både udholdenhed og smidighed.
- Trappeøvelser med Vægte: I 1960, mens han forberedte sig til All England, trænede Kops sin udholdenhed ved at løbe op og ned ad trapperne i sin lejlighedsbygning i København. For at gøre det sværere bandt han små vægte til anklerne – typisk 1-2 kilo per ben. Han kunne løbe op og ned i 20-30 minutter ad gangen, hvilket styrkede hans benmuskler og forbedrede hans evne til at bevæge sig hurtigt på banen.
- Løb i Naturen: Kops var en stor tilhænger af at træne udendørs for at opbygge sin kondition. Han løb ofte 5-10 kilometer i skovene omkring København, som i Dyrehaven, hvor han kombinerede lange distancer med intervaltræning. For eksempel sprintede han 100 meter ad gangen og gik derefter i et minut, hvilket han gentog 10-15 gange. Dette hjalp ham med at opbygge den eksplosive hastighed, der var afgørende i lange rallyes.
Teknisk Træning: Præcision og Slagvariation
Kops var kendt for sin evne til at slå præcise slag og variere sit spil, så modstanderne aldrig kunne forudse hans næste træk. Han brugte målrettede øvelser for at finpudse sin teknik.
- Målskydning med Fjerbolde: En af Kops’ yndlingsøvelser var at øve sig i præcision ved at placere små mål – som papkasser eller hula-hoop-ringe – i hjørnerne af banen. Han brugte timer på at slå fjerbolde, så de landede præcist i målene, især fra svære vinkler. For eksempel kunne han stå på baglinjen og øve sig i at slå et hårdt smash direkte ned i en lille kasse i modstanderens forreste hjørne. Denne øvelse gav ham en evne til at placere bolden, der ofte overraskede modstanderne.
- Netspil med Partner: Kops arbejdede meget med sit netspil, som var en af hans styrker. Han trænede ofte med en partner, hvor de udelukkende spillede korte rallyes ved nettet. For eksempel kunne de aftale, at bolden ikke måtte komme længere end en meter fra nettet, hvilket tvang ham til at mestre hurtige reflekser og bløde slag. Han brugte også en øvelse, hvor han skulle reagere på 50 hurtige netbolde i træk uden at lave fejl. Det skærpede hans koncentration og præcision.
Taktisk Træning: Analyse og Forberedelse
Kops var en pioner i at bruge taktisk analyse, selv i en tid, hvor videooptagelser ikke var almindelige. Han stolede på observation og mentale strategier for at forberede sig til kampe.
- Mentale Notater om Modstandere: Før en vigtig kamp, som hans All England-finale mod Finn Kobberø i 1961, brugte Kops tid på at observere sin modstander i tidligere kampe. Han skrev ikke noget ned, men huskede detaljer om Kobberøs spillestil – for eksempel, at Kobberø ofte blev nervøs, hvis han blev presset til at spille lange dueller. Under træning simulerede Kops disse situationer ved at spille mod en træningspartner, der efterlignede Kobberøs stil, og han øvede sig i at tvinge modstanderen til at bevæge sig meget på banen. Denne taktik gav ham sejren i finalen.
- Simulering af Kamptryk: For at forberede sig på presset i store turneringer trænede Kops under simulerede kampforhold. Han bad for eksempel sine træningspartnere om at skrige eller lave støj, mens han spillede, for at efterligne en højlydt tilskuermængde. En gang i 1959 satte han et ur op under træningen og gav sig selv 30 sekunder til at vinde et point mod en stærk modspiller, hvilket trænede ham i at tænke hurtigt og bevare roen under tidspres.
Disciplin og Struktur
Kops var en af de første i sin tid til at indføre struktur i sin træning, selvom han jonglerede med et fuldtidsjob som bankmand. Han trænede typisk 3-4 timer dagligt, fordelt på morgen- og aftensessioner. For eksempel kunne en typisk dag se sådan ud:
- Kl. 6-7: Løb og fysisk træning (f.eks. trappeløb eller intervaltræning).
- Kl. 17-20: Banetræning med fokus på teknik og taktik (f.eks. netspil og præcisionsslag).
Han var også opmærksom på kosten, selvom ernæringsvidenskaben ikke var avanceret dengang. Han spiste ofte havregryn, æg og frugt før træning og undgik tunge måltider, hvilket gav ham energi uden at tynge ham.
Konklusion
Erland Kops’ træningsmetoder var forud for sin tid og kombinerede fysisk styrke, teknisk præcision og taktisk snilde. Hans brug af trapper til udholdenhed, målskydning til præcision og mentale strategier til taktik viste en dedikation og opfindsomhed, der gjorde ham til en af de bedste i sin æra.
Hans evne til at strukturere sin træning, selv mens han skulle passe et fuldtidsjob, understreger, hvorfor han blev en legende i badminton.
Erland Kops anekdoter
Der er mange tankevækkende anekdoter om Erland Kops. Her får du nogle af dem
Sportsånden
I 1967, mod slutningen af sin karriere, mødte Erland Kops den unge Rudy Hartono i en tæt kamp ved en international turnering. Hartono vandt i tre sæt, og det var en af de første gange, Kops følte, at en ny generation var ved at tage over.
Efter kampen gik Kops direkte over til Hartono, gav ham et fast håndtryk og sagde: “Du bliver en af de bedste, jeg nogensinde har spillet imod.” Hartono har senere fortalt, at Kops’ ord gav ham selvtillid til at forfølge sin egen legendariske karriere, og de to udviklede et venskab, der varede livet ud.
Den forbudte cigaret
I 1950’erne, hvor rygning var mere almindeligt, blev Erland Kops engang taget på fersk gerning af sin træner, mens han røg en cigaret efter en træning.
Træneren var rasende og sagde, at det ville ødelægge hans lunger og karriere. Kops svarede roligt: “Jeg ryger kun for at slappe af – det gør mig til en bedre spiller!”
Træneren indførte en regel om, at Erland Kops aldrig måtte ryge igen, og Kops holdt sit løfte. Senere indrømmede han, at han faktisk spillede bedre uden cigaretterne og takkede træneren for at have sat foden ned.
Den ødelagte ketcher
Under en semifinale i de danske mesterskaber i 1965 knækkede Kops sin ketsjer midt i en afgørende rally. I stedet for at tage en pause eller blive frustreret, lånte han hurtigt en ketsjer fra en tilskuer i publikum – en ung spiller, der tilfældigvis havde sin med.
Erland Kops vandt kampen med den lånte ketsjer og gav den tilbage med en autograf og et stort smil. Den unge spiller fortalte senere, at det var det mest mindeværdige øjeblik i hans liv, og Kops’ evne til at holde hovedet koldt blev legendarisk.
Kops, børnene og ingen stjernenykker
Efter en turnering i Sverige i 1962 blev Erland Kops kontaktet af en gruppe børn, der bad om at få lov til at prøve hans ketsjer.
I stedet for at sende dem væk, som mange stjerner måske ville have gjort, brugte han en hel time på at lære dem grundlæggende slag og lege med dem på banen.
En af børnene, en ung svensk dreng, blev så inspireret, at han senere blev professionel spiller. Kops’ tålmodighed og venlighed over for unge fans blev et kendetegn, der gjorde ham elsket af fans.
Rejsen til All England
I 1958, da Erland Kops skulle til sin første All England-turnering, havde han ikke råd til flybilletten fra København til London.
Han og et par holdkammerater besluttede at tage færgen og derefter toget, en rejse der tog næsten to dage.
Under rejsen spillede de kort og diskuterede taktik, og Kops sagde senere, at den lange rejse gav ham tid til at finde ro og fokus. Den rejse endte med hans første All England-sejr, og han kaldte det “den bedste turneringstur, jeg nogensinde har taget.”
- Erland Kops: En ydmyg Badmintonlegende - april 30, 2025
- Badminton medlemstal: negativ vækst igen i 2024 - april 2, 2025
- Kan vi gøre badminton bedre sammen? - marts 30, 2025