Spring til indhold
Hjem » Badminton artikler » Alle badmintonlegender fra Danmark

Alle badmintonlegender fra Danmark

Badminton legender

Danmark har fostret mange top badmintonspillere. Her på siden får du et overblik over alle badmintonlegender fra Danmark. Klik på den spillerprofil for at lære mere om spilleren og om spillerens resultater.

Det udgives nye spillerprofiler hver måned. Derfor anbefaler vi at du tilmelder dig badminton nyhedsbrevet – så får du automatisk besked når nyt indhold offentliggøres.

Følg med og VIND præmier. Vi lancerer den store Badmintonlegende Quiz i november 2024.

Hvad er en badmintonlegende?

Vi definerer en dansk badmintonlegende som en spiller, der har opnået at…

  • være en del af top 15 i en årrække og
  • vinde mindst to All England Mesterskabsmedalje og/eller
  • vinde medalje ved verdensmesterskaberne og/eller
  • vinde Olympisk medalje og/eller
  • blive inkluderet i BWFs Hall of Fame

Europamesterskabsmedaljer indgår indtil videre ikke i vurderingen.

Danske badminton legender i herresingle og herredouble

De danske mandlige badmintonspillere har leveret mangebemærkelsesværdige resultater i både herresingle og double.
Cirka 15 år efter etableringen af den første badmintonklub i Danmark, vandt Tage Madsen All England Mesterskabet i 1939. Siden dengang har Danmark næsten uafbrudt haft mandlige spillere i toppen af verdenseliten.

I tiden før 2000erne var det relativt almindeligt at mange dygtige herresingle spillere også spillede double og mixeddouble.

Her kan du lære nogle af de største mandlige danske badmintonlegender at kende. Nye legendeprofiler tilføjes jævnligt. Tilmeld nyhedsbrevet – så får du besked, når der er nyt indhold.

Poul-Erik Høyer Larsen,
Helsinge

Dansk badmintonstjerne i 1990erne. Vandt OL guld, 2 All England titler og nummer 1 på verdensranglisten.

Morten Frost,
Nykøbing Sjælland

Dominerede badminton i 1980erne.
2 x sølv ved verdensmesterskaberne, 4 All England titler, 32 Grand Prix titler.

Erland Kops,
Københavns Badminton

11 All England titler hvoraf 7 i herresingle, BWF Hall of Fame, Ridder af Dannebrog. Måske den største nogensinde


Kvindelige badmintonlegender fra Danmark

De fleste genkender badmintonlegender som Lene Køppen og Camilla Martin. Men, særligt i tiden før kinesernes indtog i 1980erne, udviklede Danmark mange dygtige kvindelige badmintonspillere. De fleste af disse kvindelige badmintonlegender er relativt ukendte. Det selvom de i perioder dominerede verdenseliten. Ofte i både damesingle, damedouble og mixed double.

Nogle af de danske kvindelige badmintonlegender kan du møde her. Legendeprofilerne udgives løbende. Tilmeld Badmintontalk nyhedsbrevet – så får du automatisk besked.

Lene Køppen,
Valby Badminton Club

Verdensmester, All England Mester og internationale titler gjorde Lene Køppen til et ikon i dansk badminton.

Camilla Martin badmintonlegende fra Danmark

Camilla Martin,
Højbjerg Badminton

Hun kæmpede en kamp mod kineserne. Camilla vandt OL og VM guld og et hav af internationale titler. Læs mere

Tonny Ahm,
Gentofte Badminton

Tonny Ahm blev kaldt verdens bedste badmintonspiller. Se bare på de mange titler for at forstå hvor god hun var.

Hvem er den bedste danske badmintonspiller nogensinde?

Hvem der er tidernes bedste badmintonspiller fra Danmark er nærmest umuligt at afgøre.

Det giver ikke mening at sammenligne Peter Gade med Erland Kops. De havde begge en enestående aktiv karriere, men konkurrencevilkårene var meget anderledes i 1950erne end de var i 2000erne.

De største bedrifter har Danmarks badmintonlegender der var aktive før 1970erne stået for. I tiden op til 1977, hvor det første officielle verdensmesterskab fandt sted, var All England Open det ultimative mål for alle badmintonspillere.

En hel del danske badmintonspillere har vundet mange All England titler og medaljer før 1977. Det var en voldsomt imponerende bedrift dengang. Men, når ret skal være ret, var der dengang ikke den samme deltagelse og konkurrence fra Asiatiske spillere som der har været siden 1980erne.

Man kunne godt pege på de største danske badmintonspillere i hver periode. F.eks. den største i tiden fra 1925 til 1945, den største i perioden 1945-1965 og sådan fremdeles. Men objektivt bliver det stadig vanskeligt at determinere præcis hvem der var den største danske spiller i en given periode.

Tager man en kreativ tilgang til hvem der er den bedste danske badmintonspillere nogensinde, så må det være foreningslivet omkring badminton. For uden foreningerne (klubberne) og de frivillige, havde Danmark næppe skabt så mange badmintonlegender.

Hvilken badmintonspiller synes du fortjener særlig hæder?

Danmark har fostret virkelig mange dygtige badmintonspillere. Mange har opnået bemærkelsesværdige resultater, men dog ikke helt nok til at opnå legendestatus.

En del talentfulde spillere har været tvunget til at lægge ketcheren på hylden på grund af skader. Andre talentfulde badmintonspillere har ikke været motiveret for at rejse verden tynd i higen efter medaljer og berømmelse.

Men de skal nødig gå i glemmebogen af den grund.

Hvis du har et tip om en spiller vi bør se nærmere på, så skriv gerne til os eller drop en kommentar her på siden.

Badminton Talk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *