Spring til indhold
Hjem » Badminton artikler » Balancetræning for badmintonspillere

Balancetræning for badmintonspillere

balancetræning for badminton

Balancetræning bør være en del af træningen for at blive en bedre badmintonspiller. En god balance er vigtig for al sport. Som badmintonspiller giver en bedre balance dig en række fordele. Her ser vi nærmere på balancetræning for badminton og giver nogle eksempler på hvordan man kan træne sig til en bedre kropsbalance.

Videnskabelige studier har påvist at badmintonspillere der forbedrer balancen udvikler bedre og hurtigere benarbejde.


Fordele ved balancetræning for badmintonspillere

balancetræning for badminton

Balance er vigtig for al funktionel bevægelse. Balancetræning styrker kernen i din krop, det man ofte refererer til som “core”. Det betyder at du med jævnlig og korrekt balancetræning kan styrke mellemgulvet (core), hofterne, musklerne i ballerne og maven.

For badmintonspillere betyder god balance (og en stærk core) desuden at sandsynligheden for skader reduceres.

Når man udvikler bedre balance ved balancetræning for badminton opnår spillere bl.a. disse fordele

  • Bedre smidighed
  • Bedre fodarbejde
  • Bedre kontrol

Hvor tidligt skal man starte med balancetræning?

I badmintontræningen for ungdomsspillere indgår typisk en række øvelser, der bidrager til bedre balance. Forskere foreslår at dedikeret balancetræning for badmintonspillere påbegyndes omkring 14 års alderen.

Når det er sagt, er det naturligvis op til en individuel vurdering hvornår øget fokus på træning af balance skal starte. Vi er ikke eksperter på området. Derfor anbefaler vi at forældre søger råd hos en fysioterapeut der har erfaring med bamdinton eller en kyndig badmintontræner, der er velbevandret i træningsprincipperne.

Halfbike er god og sjov balancetræning for badmintonspillere

En Halfbike er i princippet en halvcykel. Det betyder at man står op mens man cykler og bruger hele kroppen til at styre med.

På en Halfbike får du en helkropstræning, der træner alle større muskelgrupper på en naturlig måde. Underkrop, kerne (core) og overkrop er til enhver tid engageret, og “lean-to-steer-drejningssystemet” træner dine kernemuskler – mavemuskler, skrå, hoftebøjere og rygmuskler. Dette fører til harmonisk udvikling og styrkelse af hele kroppen med en dyb effekt ikke kun på muskulært niveau, men også på skeletsystemet og sener.

Ved jævnlig brug af Halfbike – for eksempel bare 20 minutter hver dag – vil du med tiden opleve at din balanceevne styrkes.

Øvelser og redskaber til at træne balance for badmintonspillere

Balancetræning kan gøres både med og uden redskaber. Faktisk kan mange øvelser gøres i hjemmet. Her får du nogle eksempler på balancetræningsøvelser. (Vil du dele et godt tip til en god balancetræning, så hører vi gerne fra dig)

Tilmeld Badmintontalk nyhedsbrevet så får du flere tip og ideer til din badmintontræning

Vippebræt / balancebræt- se hvordan du kan udføre balanceøvelser

I denne video fra Sport24 guider fysioterapeut Julie Bruun dig igennem balanceøvelser som du kan udføre på vippebræt, som også kaldes et balancebræt. Du kan købe balancebræt her.

Balancebold – øvelser

Med en balancebold kan du træne din balance med en masse forskellige øvelser. I videoen ovenfor kan du se 10 forskellige øvelser med balancebold. Den bold der anvendes i videoen sælges bl.a. hos Billig Fitness.

Balanceøvelser uden redskaber

I videoen ovenfor får du inspiration til hvordan du kan forbedre din balance med forholdsvis simple øvelser. Fysioterapeut Camilla Espensen fra Din Flexible Sundhed guider dig igennem.

Koordination og balanceøvelser for badminton fra DGI

DGI har udviklet konceptet BadmintonFitness. I den forbindelse har de beskrevet en række øvelser der er særligt relevant for badmintonspillere. Du kan se alle delelementer her.

Her kan du se øvelser der specifikt adresserer balance og koordination for badmintonspillere.

Badminton Talk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *