Spring til indhold
Hjem » Badminton artikler » Flotte resultater ved Spanish Junior International

Flotte resultater ved Spanish Junior International

Spanish Junior International junior badmintonturnering

Spanish Junior International er en populær U19 ungdomsturnering. I år blev turneringen afholdt tæt på Alicante. Der var en hel del ungdomssspillere fra Danmark med i år. To af spillerne rejser hjem til Danmark med et par guldmedaljer hver i tasken.

Internationalt følger badmintonsæsonenen kalenderåret. U19 årgangen i 2024 er for spillere der er født i 2006 og 2007, men yngre spillere kan også deltage. 

Danske juniorspillere dominerede i mixed-double kategorien

Der var 48 par tilmeldt mixed-double rækken ved Spanish Junior International 2024.

Men det blev en ren dansk finale i mixed-double kategorien. Her vandt Otto Reiler (Gentofte) og Amanda Petersen (OBK) i en velspillet 3-sæts kamp mod Jacob Clausen-Jessen (Højbjerg) og Anne-Sofie Nielsen (Lillerød).

Jesper Østergaard Christensen og Caroline Mouritzen fra Højberg Badmintion spillede sig frem til kvartfinalen. Flot resultat af de danske mixed-doubler, der også inkluderede 1. års U19 spillerne Hritvik B.P. og Nicoline Tang fra Odense Badminton Klub.


Se mix double finalekampen i mix ved Spanish Junior Open 2024 her

Mixeddouble finalen ved Spanish Junior International 2024 i El Campello

Guld til dansk herredouble og dermed 2 x guld til Otto Reiler

I herredouble blev det til en 1. plads til Otto Reiler og Jesper Østergaaard Christensen. I finalen besejrede danskerne det førsteseedede tyske par bestående af Mark Niemann og Daniel Iman Marzuan. Dermed vandt landsholdsspilleren Otto Reiler den 2. guldmedalje ud af to mulige.

Ingen af de øvrige tre herredouble par nåede til kvartfinalen.

Se afslutningen på herredouble finalen her (pga. en fejl i streaming fra arrangøren kan man ikke se hele kampen).

Damedouble guld og dobbelt guld til Amanda

Den danske doublekonstellation med Amanda Petersen, der repræsenterer Odense i næste sæson, og Anne-Sofie Nielsen fra Lillerød spillede sig kløgtigt frem til en flot finalesejr over CHUANG Chiao Han og LEE Pin Yi fra Kinesisk Taipei.

Det betød samtidig at Amanda fra Svendborg også kunne vende næsen mod Danmark med to guldmedaljer i lommen. Flot klaret – særligt efter en længere ufrivillige pause fra badminton på grund af en skade.

Asien sætter sig ofte tungt på de øverste pladser ved juniorturneringer i Europa. Der er sket et skred de seneste år. Flere og flere spillere fra Asien deltager i de Europæiske ungdomsturninger. Er det godt eller skidt for danske spillere? 

Danske herresingler kom til kort i Spanien

Der var fire danske spillere tilmeldt i herresingle. Men ingen af dem kunne gøre sig gældende .

Herresingle kategorien blev vundet af Chian Tzu Chieh fra Kinesisk Taipei. Han besejrede Simone Piccinin fra Italien i finalen.

Det bør nævnes at ingen af de p.t. højest rangerede danske herresingler fra 2006/2007 årgangen var med ved turneringen i Spanien i år.

Indiske piger kæmpede om sejren i finalen i damesingle

Der var tre dygtige piger fra Danmark med i damesingle kategorien. Caroline Mouritsen tabte en tæt kamp i kvartfinalen til den 2. seedede pige Myshe Omar Khan fra UAE.

Finalen stod mellem U17 spilleren Naishaa Bhatoye og U19 spilleren Prakriti Bharath – begge fra Indien. Sidstnævnte vandt finalen i overlegen stil.

Naishaa vandt i øvrigt damesingle kategorien ved Danish Junior Cup i Gentofte i august 2023.

Badminton Talk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *